Påsken (uge 13) holder vi åbent som normalt - se også vores påskemenu

Take Away, Catering & Lokale

Med kvalitet, smag & enkelthed i fokus

Velkommen hos

Mundret

Hos Mundret har vi stor passion og interesse for at tilbyde take away og catering med kvalitetsmag og enkelthed i fokus. Vi ønsker at give jer en smagsoplevelse med valgfrihed til selv at sammensætte lige det I ønsker i kombination med personlig service.

Om vores koncept

Bag om Mundret

Vores Vision og Koncept
Mundret blev til ud fra en fælles drøm mellem to brødre, der ønskede at arbejde sammen om at bringe exceptionelle smagsoplevelser til folks hverdag. Vores unikke koncept fokuserer på at servere delikatesser i mundrette størrelser, perfekt kombineret med vores håndplukkede dips og brød, skabt til at komplementere enhver begivenhed. Med en grundlæggende filosofi om enkelhed i både smag og udtryk, har vi gjort det til vores mission at tilbyde dig friheden til at sammensætte din menu baseret på personlige smagspræferencer og ønsket mængde.

Den Sociale Spiseoplevelse
Hjertet i Mundret er at fremme en atmosfære af social dining, hvor maden ikke blot er næring, men også et middel til at bringe mennesker sammen. Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor der er plads til nærvær og fordybelse omkring middagsbordet, og hvor hvert måltid inviterer til fællesskab og samtale.

Find svar på vores typiske spørgsmål

Ofte Stillede Spørgsmål

Hos Mundret anretter vi alle mundretter i engangsemballage, så det både er nemt før og
efter, du har nydt maden. Vi gør os umage med alle anretninger således bægrene ser yderst indbydende ud, til både vores første og sidste kunde.

Det er meget forskelligt, hvordan man serverer sine mundretter. Nogle foretrækker at spise mundretterne direkte fra bægret, mens andre spiser fra en tallerken – og vi synes der skal være plads til begge dele. Nogle mundretter er selvfølgelig nemmere at spise på en tallerken, så dette er meget individuelt.

Når det kommer til serveringen af mundretterne, så er dette også forskelligt. Nogle foretrækker at servere én mundret efter én. Andre foretrækker at dele maden op i forret og hovedret. Man kan med andre ord gøre det hele og der er ingen rigtig eller forkert måde. Stod det til os, så synes vi at alle mundretter bør serveres på én gang, da det giver en super hyggelig stemning og dialog blandt dine gæster.

Navnet Mundret opstod i et ønske om at servere små, smagfulde oplevelser uden at alt var vendt sammen på et fad. Vi synes konceptet er unikt og anerledes; og derfor er vi tro mod det. Vi serverer alle mundretter i mundrette størrelser og anretninger – og ikke på fade. På den måde er du som vært også 100% sikker på, at den første gæst ved bordet, får præcis samme oplevelse som den sidste.

Vi har desværre måtte stoppe med at tilbyde vores mundretter i glas/tallerkener, da vi simpelthen har så travlt, at vi ikke kan håndtere det hverken mht., køleplads, logistik og returnering mv. 

Ydermere måtte vi konstatere at 95% af vores kunder, som valgte glas, efterfølgende har tilkendegivet, at de skulle have valgt anderledes af hensyn til den krævende håndtering.

Take away (bestillinger under 5.000 kr.)

Når du skal bestille take away kan dette oftest gøres på dagen. Du kan både bestille online eller i butikken. Vi anbefaler dog altid at lave en forudbestilling, så vi kan have din ordre klar til, du kommer. På travle dage kan vi se os nødsaget til at lukke ned for bestillinger. Dette vil typisk være på fredage og lørdage. Hvis du er usikker på, hvor mange du skal bestille til, så kan du altid lægge en ordre og derefter ændre i antal mv.

Nej, det er desværre ikke muligt at bytte ud eller ændre i de faste menuer, men det er muligt selv at sammensætte din menu. Dette gøres ud fra de enkelte mundretter, hvor du frit kan vælge. Denne løsning anbefaler vi vores kunder med allergener.

Take Away
Du kan altid ændre eller afbestille helt frem til vi har pakket din ordre på selve dagen. Dette sker kun ved at ringe på tlf. 30 33 33 97. ALLE rettelser og ændringer på selve dagen for din bestilling skal altid ske telefonisk, da vi grundet travlhed desværre ikke altid ser vores mail løbende.

Catering
Har du ændringer eller ønsker du at afbestille noget angående dit arrangement skal dette ske skriftligt på mail (selskab@mundret.dk) senest 4 dage før. Du kan dog altid rette op i antal indtil selve dagen.

Kontakt os endelig for at forhåndsbooke og høre, hvornår vi skifter menu.

Hos os kan du, i vores åbningstider, afgive en ordre telefonisk. Vi tager ikke ordre aflagt på telefonsvaren. Såfremt du har muligheden og for at undgå fejl, så anbefaler vi dog, du bestiller din ordre online.

Så er du sikker på det kommer helt rigtigt ind i vores bookingsystem og at du modtager en bekræftelse, hvor du kan tjekke at din bestilling, dato, tidspunkt osv. er helt korrekt.

Af hensyn til miljøet forbeholder vi os retten til at pakke og samle din bestilling i mindst mulig emballage.

Nedenstående er kun en vejleding fra vores team og kan variere fra person til person.

Let måltid

4-5 mundretter plus brød og tilbehør.

Måltid

5-6 mundretter plus brød og tilbehør.

Godt måltid

6-8 mundretter plus brød og tilbehør

 

 

Hos Mundret har vi udvidet med to Pick-up afhentningssteder i Aarhus! Fra begge lokationer udleverer vi vores take away koncept – helt som du kender det fra Åbyhøj. Dog er det ikke butikker som i Åbyhøj; derfor navnet Pick-up. Du finder vores to Pick-up lokationer i Tranbjerg og Aarhus N. Ønsker du afhentning på disse to Pick-up lokationer, så skal dette altid forudbestilles.

Ved arrangementer på mere end 5000 kr. er det muligt at tilkøbe levering. Se priser herunder.

Mundret forbeholder sig dog retten til at sige nej eller forslå en ændring af tidspunktet, såfremt vi har mange leveringer.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at afhente din cateringordre på Sletvej 2, Tranbjerg.

Priser for levering:

Op til 20 km – 300.-
Mellem 20-40 km – 500.-
Mellem 40-60 km – 700.-

Alle vores dip/dyp er beregnet per person. Disse fås i 50 ml bægre. Det er selvfølelig op til dig, hvor meget du ønsker og hvorvidt man vil deles om det.

Til større catering arrangementer forbeholder vi os retten til at lave dip/dyp i større bægre for at mindske brugen af emballagen. Vi sørger selvfølgelig for, at I får den samme mængde som de små bægre.

Hvis du spørger til vores faglige stolthed, så anbefaler vi selvfølgelig altid at spise det på selve dagen. Vi ved dog også, at flere kunder henter det dagen før og helt uden problemer, spiser det dagen efter. Så ja, det kan lade sig gøre.

Du skal dog være opmærksom på at det aldrig vil være helt som på dagen. Her tænker vi ikke mindst på at urterne kan falde lidt sammen.
Du er mere end velkommen til at kontakte os pr. telefon, hvis du vil rådgives i, hvilke mundretter, der egner sig bedst til at skulle spises dagen efter afhenting. 

Sidst, men ikke mindst, så forudsætter ovenstående at maden opbevares på køl ved max. 5 grader og at I spiser maden inden for 24 timer efter afhentning.

Hos Mundret er vi ikke kun kvalitetsbevidste, men også miljøbevidste. Vores bægre til alle mundretter er certificeret med Svanemærket og FSC. Målet med dette miljømærke er at mindske miljøbelastning fra både produktion og forbrug. Udover Svanemærket, så er bægrene også FSC-mærket, hvilket er et garantimærke for træ, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov fældes der nemlig ikke mere træ end skoven selv kan nå at reproducere. Bægrene er selvfølgelig fødevaregodkendte og vi anbefaler, at de kan desuden affald sorteres med almindeligt husholdningsaffald.

Til bægret hører der sig også et gennemsigtigt låg til. Disse låg laves i materialet PLA, som også kaldes majsplast. Disse kan biologisk nedbrydes 100% af mikroorganismer efter brug. Af denne grund anerkendes dette produkt som et miljøvenligt plastmateriale.

Vidste du, at selv om vores emballage syner af meget så vejer affaldet fra vores største menu til sammen, faktisk mindre end en pizzabakke.

Hos Mundret følger vi naturligvis den konstante udvikling af markedet for engangsemballage.
Konceptet hos os er netop friheden til selv at kunne vælge; både når det gælder smag og mængde. Med dette koncept ønsker vi også at gøre håndteringen nem for vores kunder. Derfor er er valget om engangsemballage et bevidst valg. Vi ønsker at kunne opretholde og tilbyde samme gode kvalitet hver eneste gang vi udleverer mundretter og derfor er vi tro mod konceptet. Vi er hver dag stolte af kunne tilbyde en anden og nytænkende form for take away.

Hos Mundret kan du på hjemmesiden altid se, hvilke allergener vores retter indeholder.
Vi råder og vejleder gerne, og vi har derfor i vores koncept gjort det nemt at sammensætte lige det du eller din gæst kan spise/tåle, da alt anrettes portionsvis.

Vi har desværre ikke mulighed for individuelt at tilpasse andre allergener, special kost, særlige behov og ønsker udover det du allerede finder beskrevet på hjemmesiden.

Nej, vi tænker på miljøet og har stor fokus på unødig spild af emballage. Det betyder, at vi pakker alle poser og/eller æsker i mindst mulig emballage, så er den nemlig også let at håndtere under transporten.

Så ved vi godt, at det måske kræver lidt snilde at finde ud af, hvilke mundretter der er hvad, men vi håber alligevel, at du og dine gæster vil se det som en spændende oplevelse at udforske vores mundretter ved udpakningen.

Hvem er mundret?

Mød Grundlæggerne

Den gamle Lars

Jeg har en baggrund som leder af Det Danske Cateringlandshold, hvor vi i 2020 tog OL-guld med os hjem og i 2022 vandt vi bronze ved VM. Med mere end 25 års erfaring i restaurations- og fødevarebranchen, bringer jeg en dybdegående viden om madlavning, produktudvikling, og service. Det, der driver mig, er klart min passion for mad og kvalitet. Mad gør glad, så derfor elsker jeg at glæde andre med mad.

Den unge Lennart

På trods af min yngre alder, mangler jeg ikke erfaring. Jeg er uddannet tjener i 2003 og med et solidt fundament fra Århus’ anerkendte restauranter og caféer, er jeg drevet af en passion for service og kundetilfredshed. For mig handler det om at give mere end forventet og sikre, at enhver kunde får en oplevelse, der matcher kvaliteten af vores mundretter.

Vores drøm bliver til virkelighed

At åbne Mundret var længe en stor drøm for os begge, og vi er beærede over at kunne dele vores passion for mad og service med dig. Når du vælger Mundret, vælger du ikke blot et måltid, men en oplevelse skabt af hjertet, med fokus på kvalitet, smag og det sociale element ved at spise sammen. Vi ser frem til at byde dig velkommen og give dig en uforglemmelig oplevelse.

Hent Mundret app

Mundret på iPhone & Android

Åbningstider Åbyhøj

Man - Tor
11.00 - 17.00
Fredag
11.00 - 18.00
Lørdag
10.00 - 16.00
Søndag
10.00 - 12.00
Påsken (uge 13) holder vi åbent som normalt

Hent vores app

ALDRIG SET FØR HOS

MUNDRET!

Begrænsede pladser, så vent ikke med at booke dig ind!
Du kan glæde dig til en unik oplevelse i smukke omgivelser mens du nyder velkomstbobler og snacks samt forskellige mundrette serveringer – af både varme og kolde anretninger. Vi runder aftenen af med lidt sødt til kaffen. Under hele aftenen sørger vi for økologiske drikkevarer fra Hotellets lækre udvalg – selvfølgelig ad libitum.
Dørene åbner 4. April kl. 17.30 på hotellet og klokken 21.30 siger vi godnat!